torsdag den 11. april 2013

Mens jeg venter

Knap var garnet af rokken før jeg var inde og bestille to bunder nye fibre fra Susses spindehjørne. Mens jeg venter tålmodigt på at disse lander i postkassen, har jeg fået et nyt projekt på pindene.

Det er Wingspan, et super simpelt men fascinerende sjal/tørklæde i vendestrik. Jeg strikker i det blå/lilla/pink Viking nordlys, som jeg købte hos Terapi Hobby på denne udflugt. Vendestrik er en teknik jeg er blevet ret forelsket i efter jeg strikkede Leftie. Det giver en nærmest skulpturel strik synes jeg, hvor alt muligt underligt kan ske. Tørklædet er i ren retstrik og selvom jeg ikke elsker retriller i færdigt strik, så synes jeg faktisk det ser okay ud i dette garn, jeg ved ikke hvorfor det virker anderledes, måske fordi det er et-trådet garn... hmm... Flot bliver det i hvert fald og farverne spiller smukt sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar